Arab Strap – Melankolske fortællinger over ølkruset

»So many songs, so little time« På klingende skotsk måtte Aidan Moffat undskylde, at ikke alle blandt publikum kunne få de ønsker, de råbte op mod scenen opfyldt – og at de måtte gå skuffede derfra. Men helt skuffede var nok de færreste, for Arab Strap kom vidt omkring i det tonstunge bagkatalog.

Sangeren med den fantastiske, dybe røst trådte virkelig i karakter som fortæller. Han var en slags moderne omvandrende trubadur, som rørte publikum med inderlige og hudløst ærlige historier om one night stands, branderter og forliste forhold. Alt sammen krydret med smukke billeder, som »you can see her breathe in the air between your faces« i det melankolske ‘New Birds’ fra det syv år gamle album ‘Philophobia’.

Et lidt anonymt orkester med en stonefaced Malcolm Middleton bakkede ham op, men rykkede kun virkelig, når det kom til længere instrumentale højdepunkter af bragende, larmende guitarer. Ind imellem trådte Aidan Moffat til med lidt ekstra pift i form af maracas eller lidt buldren på bækkenerne, men man savnede de strygere og blæsere, som gav liv til mange af numrene på deres seneste album ‘The Last Romance’. Specielt det glade og livlige forårshit ‘There Is No Ending’ led frygteligt under, at blæserne var reduceret til en guitarstreng.

Halvanden time gled hurtigt i selskab med Arab Strap. Men alligevel formåede de aldrig at bringe publikum helt derop, hvor det kildrer i maven, eller derud hvor melankolien sætter sorte spor i sjælen.