La Roux

Okay, måske er Elly Jacksons himmelhylende falset ikke for sarte sjæle, men hvis man i forvejen har hård hud i øregangene eller bare er glad for skæve popvokaler, så venter der en sand fest af en lytteoplevelse på den unge brites debutalbum.

Og ja, du har sikkert allerede danset til La Roux’ 80’er-glade synthpop i form af singlerne ‘Quicksand’ og ‘In For the Kill’. Danse er i hvert fald lige, hvad man får lyst til, når Jackson og hendes musikalske partner Ben Langmaid skruer tiden tilbage og op for nostalgiske toner fra den gang stort hår, skulderpuder, stone wash og stærke farver (også) var på mode. Referencer som tidlig Depeche Mode, Eurythmics og det meste af, hvad Vince Clarke har rørt ved, har heldigvis fået lidt mere tyngde i beatene under rejsen gennem tidslommen. Og så leverer Jackson sin vokal med masser af vitalitet og energi, så 80’er-kitsch er det sidste, vi er ude i.

Albummet sparer ikke på esserne, når der åbnes med de fire stærkeste tracks ‘Tigerlilly’, ‘Bulletproof’ og de to førnævnte singler. Det kan selvfølgelig være farligt, men når resten af numrene stadig holder festen i gang, så er nedturen til at overse. Og så tager Jackson stikket hjem, når hun på ‘Colourless Colour’ beviser, at hun absolut også kan kontrollere sin stemme i et dybere og mere afdæmpet leje, hvor der kræses for øregangens fimrehår.