Kan man overhovedet kalde ‘Ring, når du har tid’ en Guldimund-sang?

Med det her tempo får hvert enkelt medlem af DR Pigekoret et vers på næste udgivelse.
Kan man overhovedet kalde ‘Ring, når du har tid’ en Guldimund-sang?
Søren Huss, Kristoffer Jessen, Pia Raug, Guldimund og Pernille Rosendahl. (Foto: Laura Bisgaard Krogh)

TRACK. Kan man overhovedet kalde det her en Guldimund-sang?

Fem minutter og 36 sekunder går der, før man kan høre Asger Nordtorp Pedersens luftige stemme synge på sin egen sang. Væk er sangtekster om et liv på motorvejen og handjobs, der grænser til det incestuøse.

Selvom musikken i sig selv mest af alt minder om en af de mindre komplicerede højskolesange, så lyder lyrikken på ’Ring når du har tid’ som noget, vi ikke har hørt fra Guldimunds hånd på den her side af ‘Storebæltsbroen’. Et kærkomment tilbagefald.

På sin vis er det underligt, at der skulle en sang som denne til, før Guldimund finder tilbage til det fine, der definerede ham fra starten. Asger Nordtorp Pedersen står nemlig ikke for langt størstedelen af lyrikken.

Det er udelukkende omkvædene, som han står bag. De fire gæstesangere – af mangel på bedre ord, de fylder trods alt væsentligt mere af sangen end Guldimund – har selv skrevet hver deres vers.

At dømme ud fra de to nylige singler kommer det kommende album nok til at lyde mere som et sangskriverkursus med hovedpersonen som tovholder end et egentligt Guldimund-udspil. Først var det Saveus. Nu er det så Pernille Rosendahl, Kristoffer Jessen, Søren Huss og Pia Raug.

Pernille Rosendahl, Guldimund, Kristoffer Jessen, Pia Raug og Søren Huss. (Foto: Laura Bisgaard Krogh)

Med det her tempo får hvert enkelt medlem af DR Pigekoret et vers på næste udgivelse af Guldimund. Men hvis det kommende album bliver en stjernespækket version af Virksund Songwriter Camp, passer det mig egentlig fint, hvis den holder det her niveau. 

På et overfladisk niveau handler sangen om at savne en person man elsker. »Ring, når du har tid / til at tales ved«. 

Kravler man op ad abstraktionsstigen og dykker ned i lyrikken, åbner sangen sig op. Mit bud er, at den handler om at pakke sig ind i et andet menneske som en form for beskyttelse fra den verden, som vi lever i – »verden er så vild, men / bare du findes i den / tror jeg, den kan ændre sig«.

Det er en simpel trøst. Det er også tydeligt, at sangskrivningen ikke er så fokuseret, som hvis den var kommet fra én kunstner. Uanset hvad, så føles det trygt at sjaske rundt i den rumklangsindhyllede sø, som ‘Ring, når du har tid’ er. 

Til dig, der kan lide: Posse cuts. Sufjan Stevens’ ‘Carrie & Lowell’ (bare ikke al den lyrik om død og dårligdom). Kormusik, hvor ingen synger samtidigt. 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af