De albumaktuelle psychpoppere i Animal Collective gæster mandag aften Statens Museum For Kunst i forbindelse med CPH:DOX og har allieret sig med Avey Tares søster Abbey Portner, der vil prøve at visualiere gruppens spraglede univers. Vi fangede Noah Lennox aka Panda Bear til en snak forud for koncerten.
Hvordan behandler turnélivet dig?
»Det har sine op og nedture, men det går meget godt. Vi er omtrent en uge inde i vores turné, og showsne har været ganske gode. Vi har lige været i Paris for at spille til Pitchfork Festival, hvor vi kom meget tidligt og spillede meget sent, så dagene har det med at blive ret lange, men det var et fedt miljø, og der var en rigtig god vibe omkring festivalen«.
Vil du fortælle lidt om aftenens set-up?
»Vi vil hovedsageligt spille numre fra den nye plade sammen med nogle enkelte numre fra tidligere plader. Det er nok første gang nogensinde, at vi ikke spiller uudgivet materiale. Tidligere har vi altid spillet musik til vores koncerter, som folk ikke kendte til, men på denne turné spiller vi kun allerede udgivet materiale. Yderligere spiller den visuelle del en stærk, fremtræden rolle i showet. Det var egentlig noget, vi begyndte med på vores USA-turné for to måneder siden, som vi er blevet så glade for, at vi har taget hele set-uppet med til Europa«.
Abby Portner har stået for den visuelle del af showet – har samspillet udviklet sig i løbet af turnéen, og er det meget struktureret/frit?
»Ja, Abby har designet det meste, men det har været et samarbejde med hende og forskellige parter om at få det hele til at spille. Vi har udviklet det hele en smule løbende, men vigtigst af alt føler jeg, at vi er kommet lidt mere i sync på både det visuelle såvel som det musikalske niveau. Man når ligesom til et punkt, hvor numrene og aftalerne har bundfældet sig helt i ens bevidsthed, hvilket åbner op for muligheden at lege lidt med nogle nye aspekter i showet, og det punkt føler jeg, vi nåede til for en lille uges tid siden. Med hensyn til strukturen i showet startede det med at være meget improviseret for ligesom at lade det hele udvikle sig i den retning, som gav mest mening for musikkens samspil med det visuelle. Det, der fungerede bedst har vi taget udgangspunkt i og skabt en struktur, der giver mening, der dog er meget løs«. 
Er der nyt materiale i støbeskeen enten med Animal Collective eller i eget navn – du udgav ‘Tomboy’ sidste år som Panda Bear?
»Vi er ikke i gang med at lave nyt materiale til Animal Collective, men personligt får jeg lavet lidt her og der. Det er lidt mærkeligt, og jeg er ikke typen, der får lavet helt vildt meget, når vi er på landevejen, men jeg leger rundt med lidt forskellige ting fra tid til anden. Det, jeg har gang i lige nu, er ret langt fra materialet på ‘Tomboy’, så selvom det er for tidligt at sige noget om det nu, føler jeg, at det stikker i en noget anden retning end min sidste plade«.
Er der noget, du føler har inspireret jer op til denne turné visuelt såvel som musikalsk?
»Da vi var i Los Angeles så vi Flying Lotus’ nye set-up, hvor han har to store lærreder på scenen – et foran og et bagved med sig selv i midten. Da det forreste var gennemsigtigt gav det på en måde tre dimensioner, og det så helt fantastisk ud. Ellers har jeg ikke haft så meget med det visuelt kreative at gøre, og jeg er måske den dårligste at spørge for jeg er ikke så god til de tunge, eksperimenterende film egentlig. Jeg kan normalt bedste lide de lidt lettere film som romantiske komedier eller dramaer og ting i den stil – jeg kan ikke så godt tage de tunge film«.