CSS

Det er altid imponerende, når et band, der i så høj grad som CSS virkede som et produkt af sin tid, fortsætter ufortrødent, selv om tiden for længst har reduceret den dansable rockbølge til et modefænomen fra 00’erne. Men nu var det brasilianske band heldigvis også mere end overfladisk new rave-æstetik og knæklys, og evnen til at smede globaliserings-sexede popsange med glimt i øjet sammen er nogenlunde intakt på gruppens fjerde album.

I hvert fald på åbneren ’Honey’, som er en fabelagtigt effektiv synthpopsang, og ligesom ’Into the Sun’ forekommer fængende via en dragende maskinel produktion. ’Hangover’ er derimod en mislykket mariachi-joke og en underlig afstikker på en ellers ret homogen plade, der mestendels består af velproduceret electropop.

Læs anmeldelse: CSS ‘La Liberación’

Forsanger Lovefoxxx synger som altid en smule falsk, men kompenserer med sin charmerende portugisiske accent og de skarpe tekster som på ’Frankie Goes to North Hollywood’. Selv om pulsen stiger en smule mod slutningen af albummet, så er det generelt en mere afdæmpet og eftertænksom fornøjelse end de foregående tre, hvilket faktisk er ganske glimrende.

CSS har nemlig altid været langt bedre til at lave finurlige mid-tempo popsange end til at lave decideret klubmusik. ’Faith In Love’ runder af med et stemningsfyldt klimaks og sætter et fint punktum på et album, der cementerer bandets relevans og understreger, at selv om de måske er trætte af at feste, er de ikke trætte af musikken.