Mens iLoveMakonnen i slutningen af sidste år regerede med en af årets bedste sange på klubhittet og Drake-samarbejdet ‘Tuesday’, ser det ikke ud til, at den fremadstormende Atlanta-rapper har tænkt sig at sætte farten ned i 2015.
Udover at arbejde på sit kommende debutalbum, der eftersigende byder på prominente gæster som Rihanna, Drake og Diplo, har iLoveMakonnen sammen med dj’en Carnage netop sluppet bangeren ‘I Like Tuh’.
Trods Carnages twerk-venlige trapbeat er det rapperens bløde croon der stjæler billedet, og takket være det nærmest irriterende simple – men catchy – omkvæd »I like tuh/ make money get turnt«, er nummeret mindst lige så smittefarligt som ‘Tuesday’.
Læs også: Sindssyge stemmer: 10 geniale rappere fra hiphoppens galehus Atlanta