Kanye har åbenbart taget ved lære af Beyoncé og Drake: Rapperen har i sinde at udgive sit kommende album som en overraskelse. Det og meget andet afslører han i et time langt interview med radioprogrammet Power 105.1’s Breakfast Club – se hele snakken forneden.
Ifølge Kanye er albummet 80 procent færdigt, så 2015 lader i den grad til at bliver overraskelsernes år.
Den kommende plade bliver efterfølger til ‘Yeezus’ fra 2013, som ifølge Kanye var en protest mod musik. Det nye album går den modsatte vej: »Det her album handler om at omfavne musikken, glæden«, siger han blandt andet.
Snakken kommer desuden vidt omkring. Selvfølgelig bliver der talt lidt om Grammy-øjeblikket med Beck, mens Kanye også afslører, at han en kort overgang talte med Drake om at lave et fællesalbum, der skulle hedde ‘Wolves’. Det blev ikke til noget, men det er altså derfra, at det nye Kanye-nummer ‘Wolves’ har sin inspiration fra.
Læs også: Hvem vinder årets hiphop-krig: Kanye, Drake eller Beck?