Efter udgivelsen af den lidt for skæve ‘Super Chef’ forleden har iLoveMakonnen nu heldigvis fundet de rim og det flow frem, der sikrede ham en pladekontrakt hos Drake og OVO.
Det nye nummer ‘Straight Top’ er produceret af Sonny Digital, manden bag ‘I Don’t Sell Molly No More’ og ‘Tuesday’, og thank God for that. Om det er Digital, der løfter Makonnen, eller om der bare er tale om en form for symbiose, er ikke til at vide – sikkert er det dog, at de fungerer bedst sammen. Det er (igen) døsig rapsang fra Atlanta-crooneren ovenpå et psykedelisk beat, mens han namedropper en stribe af sine egne sange på fineste vis.
Om det er Makonnen høj på svampe eller den mere eftertænksomme rapper fra ‘Straight Top’, man bliver mødt af på Roskilde Festival til sommer, er ikke til at forudse, men vi krydser altså fingre for sidstnævnte.
Læs også: Sindssyge stemmer: 10 geniale rappere fra hiphoppens galehus Atlanta