18-årige Alessia Cara er fucking sej: Se hendes tv-debut hos Jimmy Fallon

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Historien er klassisk (Bieber-style): Alessia Cara startede med at lægge coverversioner op på sin Youtube-kanal, men blev siden opdaget af pladeselskabet Def Jam og er nu på vej mod stjernerne med rekordfart. Hendes debutsingle ‘Here’ er en enestående soul-hyldest til alle dem, der nogensinde har følt sig malplaceret til en fest (hvem har ikke det), og i aftes fik den bare 18-årige sangerinde så sin tv-debut, da hun spillede tracket hos Jimmy Fallon med The Roots som backup.

Caras snakkende soul-flow er også live ganske enestående og må uden tvivl rykke lidt i alle dem, der i øjeblikket falder i svime over den nye Amy Winehouse-dokumentar.

»I don’t dance, don’t ask, I don’t need a boyfriend / so you can, go back, please enjoy your party / I’ll be here / somewhere in the corner«, synger hun med masser af selvsikkerhed, som er hun dejligt afklaret med, at det er mere end okay ikke nødvendigvis at have lyst til at være festens midtpunkt.

Singlen sampler desuden Isaac Hayes’ ‘Ike’s Rap II’, som også Portishead gjorde brug af i ‘Glory Box’.

Alessia Caras debut-ep ‘Four Pink Walls’ udkommer den 28. august via Def Jam.

Læs også: Fra The Weeknd til Beach House: Disse ti album skal du høre i august

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af