Storbritannien opruster på den alternative rockfront, og styrkerne er hentet fra et skudsikkert, erfarent felt. Det drejer sig om medlemmer fra grupperne Slowdive, Mogwai, Editors og Hand Held Cine Club, der nu smelter sammen til en ny supergruppe: Minor Victories.
Mere præcist drejer det sig om Slowdive-forsanger og -guitarist Rachel Goswell, Mogwai-forsanger og -guitarist Stuart Braithwaite, Editors-guitarist Justin Lockey samt Lockeys bror og medsammensvorne i Hand Held Cine Club, James Lockey.
Firkløveret barsler med et debutalbum, der blandt andet får fornemt besøg af Mark ‘Sun Kil Moon’ Kozelek. James Lockey (u)-uddyber om projektet:
»Der er en plade (en rigtig lang afspilning fra gamle dage), der er ved at blive lavet, et band, der er ved at blive dannet, noget larm, der bliver udvekslet, nogle analogier, der bliver kastet rundt mellem Rachel Goswell, Justin Lockey, Stuart Braithwaite og James Lockey. Der er også nogle andre mennesker involveret, men mere om det senere… Indtil videre lyder det fucking class«. Well, fucking class indeed.
Læs også: Her er halvårets bedste udenlandske album, top 10-1