Tid og sted ophører i Danni Tomas ‘Grå’ univers
Dansk-palæstinensiske Danni Tomas overbevisende debutalbum ’Kvinde’ (2013) var et af de mest befriende originale bidrag til nyere dansk hiphophistorie. Et konceptalbum, hvor mange af genrens til tider næsten kvælende konventioner måtte vie pladsen til fordel for løsere værdier som atmosfære og inderlighed i portrættet af kærlighed, forhold og det modsatte køn.
På godt og ondt er det først og fremmest de samme kvaliteter, der gjorde debuten så overbevisende, som også gør efterfølgeren ’Grå’ til et lytteværdigt album. Tomas producer Noodle excellerer stadig i sløve og tågede beats, der skaber en illusion af at være i stadiet mellem søvn og vågenhed. Der trækkes tydelige tråde fra nordamerikanske producere som Clams Casino (A$AP Rocky) og Noah ’40’ Shebib (Drake), men uden at det bliver for meget .
Kombinationen af denne behagelige døsighed og Danni Tomas flow er eminent. Uden umiddelbar interesse for traditionelle rap-parametre balancerer Toma sig gennem grænselandet mellem rap og sang, ofte med vokalen lagt dobbelt, så hans hviskende intensitet suppleres af et melodiøst præg. På højdepunkter som ’Tiden venter på ingen mand’ og ’Jeg søger og jeg søger jeg’ kommunikeres Tomas emotionelle grå univers så fængslende gennem musikken, at man lever med, at lyrikken desværre ofte kæmper med at komme ud over banaliteterne.
Desværre er Tomas forsøg på at tilføje en ny dimension til sin musik mindre vellykket. På flere numre kaster han sig ud i mere tidstypisk r’n’b, der med sin kølige melankoli giver associationer til Hukaos-slænget, og netop Tais fra førnævnte kollektiv hjælper med at trække poppotentialet frem i Tomas musik på førstesinglen ’Rotation’. Det er absolut velproduceret, men generelt lider de mere rendyrkede r’n’b-numre under slet ikke at indfange samme personlighed som den lyd, vi har lært at kende Danni Toma for. Og som på ’Grå’ indkapsler hans talent.
Kort sagt:
Danni Toma og hans producer Noodle smelter, som på debuten ’Kvinde’, i momenter sammen i en hypnotiserende døsig og inderlig lyd, hvor tid og sted næsten ophører. Desværre domineres ’Grå’ også af et stærkt r’n’b-præg, der ikke formår at indkapsle den samme personlighed.