Vampire Weekend mister medlem – arbejder på nyt album

Der er gode og dårlige nyheder fra Vampire Weekend-lejren.

Vi starter med den dårlige: Rostam Batmanglij (keys/guitar) har meddelt sit exit fra bandet – dog med døren åben for et samarbejde med bandet på fremtidige projekter.

Den gode nyhed er til gengæld, at Vampire Weekend skulle være i fuld gang med at indspille et nye album.

I forbindelse med Batmanglijs afgang postede forsanger Ezra Koenig nedenstående på Instagram:
»For now in the Vampire Weekend universe, it’s all about recording the next album. There will be a lot of familiar faces in the studio but also some fresh, new ones. Working title is “Mitsubishi Macchiato”…for obvious reasons. Shout-out to the fans who have been waiting for new music – it’s coming«.

Hvornår albummet med den – forhåbentligt foreløbige – arbejdstitel lander er endnu uvist. Vampire Weekend var sidst albumaktuelle med det roste ‘Modern Vampires of the City’ fra 2013.

Læs også: Derfor er Ezra Koenigs ‘Time Crisis’ det bedste radioprogram nogensinde (næsten)

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af