Programudvalget på Apples radiokanel Beats 1 minder mig om en buffet på en tilfældig charterferie som barn. Man kan ikke rigtigt nå at smage det hele, der er hvidløg i 90 procent af retterne, men til gengæld finder man hurtigt den ene ret, som fylder tallerkenen dag efter dag – better safe than sorry.
Én kollega herinde sværger til Annie Clarks mixtape-program, en anden er vild med Josh Hommes ‘The Alligator Hour’, men personligt er jeg helt forelsket i Vampire Weekend-frontmand Ezra Koenigs vanvittigt idiosynkratiske bud på to timers radiounderholdning: ‘Time Crisis’. Et program, der er ligeså random som at se et tilfældigt afsnit af ’Horton-sagaen’, men det er hele charmen.
Her er grundene til, at ‘Time Crisis’ (for mig…) er det bedste radioprogram nogensinde (eller, lige nu i hvert fald…).
1. Introen!
Noget af det fantastiske ved ’Time Crisis’ er den popkulturelle crate-digger-mentalitet i musikudvalget (mere om det senere…) og den latente sorte humor (mere om den senere…), der gennemsyrer alle aspekter af programmet. Begge dele kommer til udtryk fra første sekund, for introen er noget så banalt genialt som Abbas hit fra 1981, ’One of Us’. En schlager-agtig popsødsuppe, der perfekt understreger programmets attitude om ikke at tage sig selv alt for seriøst.
2. Musikudvalget!
Koenigs musikviden er for det første imponerende, for hans popkulturelle overblik vidner om en sjæl, der ikke kan få nok af at granske historien, men samtidig er fuldstændig med på beatet, når det gælder nutidens pop, hiphop og rock.
’Time Crisis’ har indtil videre fem programmer på samvittigheden, og jeg mangler endnu at finde bare antydningen af en rød tråd. Udvalget er virkelig som en æske chokolade i en Tom Hanks-film. Nogle er med fyld, andre bare ren nougat (bare nej…). Det første program spillede alt fra Skepta til Rihanna, men fyldte samtidig fem Billy Joel-tracks ind i playlisten. Find alle playlisterne med Youtube-links på denne her Vampire Weekend-fanblog.
Der er godter at hente hver gang, og i det nyeste afsnit var der to sange, hvor jeg begge gange spolede tilbage og hørte den fire-fem gange, før programmet fik lov til at fortsætte. For det første Brian Eno og John Cales gyldne orkesterpop på ’Spinning Around’ fra 1990-albummet ’Wrong Way Up’, men i den grad The Four Seasons’ ’December, 1963 (Oh, What a Night) – en latterligt funky pianodrevet discosag fra 1975, der reddede denne uges mandag morgen fra at være endnu en mandag morgen. Og så er det endda trommeslager Gerry Polci, og ikke The Four Seasons-forsanger Frankie Valli, der synger omkvædet. Hvorfor ved jeg så det? Fordi jeg gik på Wikipedia og læste om nummeret – det fik jeg lyst til. Det er den slags numre, Koenig hiver frem på ’Time Crisis’.
3. Gæsterne!
Han kan ikke klare det hele selv, og Koenig har løbende gæster i studiet, der bogstavelig talt taler med om løst og fast. Azealia Banks og Koenig gik blandt andet i krig med Lenny Kravitz’ #penisgate, Mark Ronson har været i studiet, Rashida Jones har fortalt en historie om at besøge Michael Jacksons hus, og i det seneste afsnit kaster søsteren Ezzy Koenig sig med ud i en diskussion omkring søskendeparrets mor – mere bestemt, hvor jersey-agtig hendes accent er.
Kunstneren Jake Longstreth er (indtil videre) fast gæst, og har nu fået et segment, hvor han hver gang indvier lytterne i et band, der ikke normalt ville passe ind i ’Time Crisis’. Longstreth ved knap nok, hvem The Weeknd er, men har blandt andet holdt minikurser i Guided by Voices og Grateful Dead.
Sjove anekdoter og samtaler til side er noget af det gode også, at Koenig kan fortælle lidt om sit personlige forhold til gæsterne. I afsnit fire havde han således besøg af Jamie Foxx og spillede således tidligere i programmet sin personlige Foxx-favorit: ’Extravaganza’ fra 2005-albummet ’Unpredictable’, som jeg sidenhen er kommet helt op at ringe over (det bliver du også, når du hører den). Iz so good…
4. iTunes Top-5!
Nogle gæster er bare på besøg, andre får lov til at medvirke i det faste indslag, hvor Koenig og venner gennemgår ugens top-fem på den amerikanske singlehitliste, Billboard. Det er faktisk ret sjovt – blandt andet fordi nogle som sagt ikke aner (og umiddelbart hader) The Weeknd, mens andre skal finde pæne måder at sige grimme ting om sange som Walk the Moons vederstyggelige ’Shut Up and Dance’. Seneste guldklump kom, da Koenig erkendte, at han altid havde sunget omkvædet til The Weeknds ’The Hills’ forkert: »I only call you when it’s half past five« bliver til »I only fuck you when it’s hot outside« i Koenigs verden. Det er ligesom der i min drengegruppe går en vandrehistorie om, at der engang var en, der troede, at omkvædet i Totos ’Hold the Line’ gik »holy kniiights!«
5. Ezra!
Jeg kan ikke rigtigt forklare hvorfor, men Koenig (som jeg ikke umiddelbart havde hørt tale før ’Time Crisis’) er en af den slags mennesker, der kan læse op af telefonbogen, og jeg synes stadig det lyder sjovt. Ikke ’haha’-sjovt, men på en måde, hvor jeg aldrig ved, om han er ironisk eller om han bare er sådan. Det er en gave – måske det bare er mig (højst sandsynligt) – men der er noget i hans måde at udtale ord og sætninger, der bare gør ting sjove, som faktisk slet ikke er sjove. Det er bare så underspillet.
Jeg vil slutte af med dette citat, fra da Koenig og makkeren Jake Longstreth diskuterer Justin Biebers nye single ’What Do You Mean?’
Koenig: »I don’t know a lot about pop music«
Longstreth: »You don’t?«
Koenig: »Who am I kidding, I know how the sausage gets made…«
‘Time Crisis’ bliver sendt hver anden søndag (seneste gang den 6. september). Hør første episode forneden, den nyeste episode HER og playlister fra alle programmerne i iTunes HER.
Læs også: Den endelige dom: Skal du blive eller skride fra Apple Music?