Ikoniske Grace Jones besøger Danmark til en unik one-off-koncert

Grace Jones er i dag annonceret til en unik dansk optræden i Horsens Statsfængsel den 26. maj, og der er tale om en enkeltstående koncert med legenden, der eksklusivt bliver fløjet ind til lejligheden.

Arrangør for Fængslet i Horsens, Frank Panduro, udtaler:
»Grace Jones er et af de få ikoner, som stadig mangler at spille i Horsens. Jeg har fået fantastisk feedback fra folk, der har oplevet hende. Derfor er vi gået ’all in’ på at få fat i hende, og da hun ikke er på turné, har vi lokket hende ind til en ’one off’-koncert, hvor hun bliver fløjet ind kun for at give denne ene optræden op af fængslets mure. Derfor tror jeg også på en unik oplevelse«.

Sidst Grace Jones spillede i Danmark var på NorthSide i 2015, hvor vi også gav fem grunde til ikke at gå glip af den jamaicanske multikunstner og stilikon, der senere har lagt stilen for et utal af storsælgende artister.

Forsalget starter på mandag den 18. april.

Grace Jones
Torsdag den 26. maj
Fængslet, Horsens
Billetpris: Fra 395 kr.

Læs også: Grace Jones kritiserer tidens popstjerner: »Det handler om skønhed og komfort, hvor meget de end forestiller sig at være provokerende«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af