Michael Kiwanuka bringer soulen til København med nyt album i bagagen

Michael Kiwanuka bringer soulen til København med nyt album i bagagen

Michael Kiwanuka er ganske vist allerede annonceret til en optræden på årets Heartland Festival, men i dag er der alligevel godt nyt til dem, der ikke kan få nok af soulhede 60’er-toner (eller eventuelt for dem der lider af Fyn-ofobi). Den 9. november spiller han nemlig i Store Vega og endda med masser af nyt materiale i baghånden.

Som vi tidligere har kunnet fortælle, er Kiwanuka på vej med det nye album ‘Love & Hate‘ (27. maj), hvor vi allerede har fået serveret den støvede retrohymne ‘Black Man In a White World’, der fortsat vidner om en kompetent sangskriver med inspiration fra legender som Bill Withers og Otis Reading.

Det nye album er blandt andet produceret af Danger Mouse og efterfølger ‘Home Again’ fra 2012.

Forsalget starter på fredag kl. 10.00.

Michael Kiwanuka
Onsdag den 9. november
Store Vega
Billetpris: 260 kr. 

Læs også: Soulfænomenet Leon Bridges vender tilbage til Danmark

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af