NorthSide afslører stærk bandpakke – bl.a. Mø og Run the Jewels

NorthSide afslører stærk bandpakke – bl.a. Mø og Run the Jewels
Mø på NorthSide i 2015. (Foto: Philip Bo/Soundvenue)

De startede for en uge siden med Radiohead, og nu er NorthSide klar med flere navne til festivalens 2017-program.

Det drejer sig om fire stærke kunstnere: , Run the Jewels, Liss og Bisse.

Mø er efterhånden en institution på den aarhusianske festival, og mens hun sidste år holdt pause, har Karen Marie Ørsted spillet på NorthSide i 2013, 2014 og 2015. Sangerinden spillede i weekenden for et pakket Forum, og måske der nu for alvor er tid til at færdiggøre et nyt album?

Hertil er Run the Jewels en særdeles stærk hiphop-booking: Samarbejdet mellem El-P og Killer Mike har vist sig at være et af genrens mest sprængfarlige den seneste håndfuld år, og duoen har albummet ‘RTJ3’ på vej – senest udgav de nummeret ‘Talk To Me’.

Sidst, men ikke mindst, er der Liss og Bisse, der har udgivet to af årets stærkeste danske udgivelser med henholdsvis ‘First’ og ‘Højlandet’.

NorthSide anno 2017 foregår den 9.-11. juni.

Læs anmeldelse: Mø i Forum

Læs også: 12 navne der bør headline NorthSide i 2017 – inkl. Radiohead

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af