Det er valgdag, og der bliver spillet på alle tangenter i USA. I går havde Stephen Colbert besøg af Stevie Wonder, som udtrykte sin støtte til Hillary Clinton og samtidig stod for to musikalske stunder.
På Colberts opfordring spillede Wonder ‘Don’t You Worry ‘Bout A Thing’, men det helt store øjeblik kom, da soul-legenden spillede USA’s nationalmelodi på sin mundharmonika i fuldstændig overlegen stil.
Wonder var ligeledes over det hele på internettet i går takket være et interview med Philly.com, hvor han sammenligner det at stemme på Trump med at bede ham selv om et lift til hospitalet. Til de komplet uindviede: Wonder er blind… Selvironi og Trump-bashing i ét.
Læs også: Valgkampen i memes og virale videoer: Hvem har vundet valget på internettet?