Video: Francis and the Lights viser badutspring midt i New Yorks gader

I videoen til gennembruddet ‘Friends’ fik vi allerede en smag på Francis and the Lights’ særegne måde at bevæge kroppen på. Hans gakkede gangart og særegne dansetrin.

I den nye billedside til ‘See Her Out’ er der ikke lige så meget dans (og ingen Justin Vernon eller Kanye), men i stedet Francis, der vralter gennem New Yorks natteoplyste gader, inden han lige laver en saltomortale og diverse badutspring, når han rammer et fodgængerfelt. Meget akrobatisk, det må han helt sikkert træne ved siden af.

‘See Her Out’ er produceret sammen med Bon Iver og stammer fra Francis and the Lights’ ganske fine debutalbum fra i år, ‘Farewell, Starlite!’.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af