Yung-frontmand annoncerer nyt soloprojekt – hør ‘At Least…’

Yung-frontmand annoncerer nyt soloprojekt – hør ‘At Least…’
Foto: Dennis Morton/Soundvenue

Mikkel Holm Silkjær er bare 22 år gammel, men han har allerede markeret sig som en markant stemme på den danske rockscene i et hav af forskellige bands. Hovedprojektet hedder dog Yung, som i 2016 udgav det flotte album ‘A Youthful Dream’ og har spillet koncerter i både Europa og USA. Nu er det imidlertid tid til noget nyt, og Silkjær har i dag annonceret en ny solo-ep med titlen ‘Holm’, der udkommer den 15. december på hans eget pladeselskab, Shordwood Records.

»I 2016 har jeg turneret meget med Yung, og før da brugte vi lang tid i studiet og på produktion. Så da ‘A Youthful Dream’ udkom i juni i år var det et klimaks på en lang og hård arbejdsproces med et hjertebarn. Derfor havde jeg brug for noget hurtigt og umiddelbart for at få skabt en ny energi omkring min musik. De nye sange passer ikke rigtig ind i mine andre musikalske sammenhænge, så ud af det er soloprojektet Holm opstået«, fortæller Holm Silkjær.

Ep’en består af fire numre, som alle er indspillet udelukkende af Mikkel selv i hans eget hjem – nedenfor kan du lytte til en forsmag i form af ‘At Least…’

Yung er dog ikke lagt endegyldigt i hi, og gruppen giver i januar tre danske koncerter.

Yung-koncerter
26/1: Loppen, København
27/1: Tape, Aarhus
28/1/ Northern Winter Beat

Læs stort Yung-interview: »Jeg vil gerne eventyret«

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

HOLM_cover

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af