Vi smed seks stjerner efter The Avalanches fænomenale comeback-album ‘Wild Flower’, og på årets sidste dag vender den australske trio nu tilbage med et dugfriskt track, der ikke fandt vej til sommerens mesterværk.
Der er tale om nummeret ‘Bad Day’, der sampler både Stevie Wonders ‘For Once In My Life’ og Shuggie Otis’ ‘Strawberry Letter 23’ i et sådant spraglet og nostalgisk lydkludetæppe, som kun The Avalanches er i stand til at skrue sammen. Rapperen Freddie Gibs bidrager desuden med et par vers.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Læs også: Halvårets bedste sange: Top 25-11