Charli XCX hiver Mø på scenen i Los Angeles til det nye nummer ‘Pull Up’

Mon nogensinde får tid til at gøre sit andet album færdigt? For nyligt var hun med som gæst på Eloq-nummeret ‘Diamonds’ (som dog har været længe undervejs), og i weekenden kom det frem, at hun også har lavet et nyt nummer med den britiske tyggegummipopprinsesse Charli XCX.

Charli spillede søndag en pre-Grammy-koncert i Los Angeles i selskab med de fremsynede PC Music-producere A.G. Cook og Sophie, og til det nye nummer ‘Pull Up’ fik hun scenebesøg af Mø, som efter at have tunet sig ind på britens frekvens fik danset og sunget sangen i mål.

Charli XCX har selv proklameret, at hun udgiver nyt mixtape i slutningen af februar, hvor man efter alt at dømme kan finde studieversionen af ‘Pull Up’.

Mø udgav senest singlen ‘Don’t Leave’ i fællesskab med den britiske duo Snakehips.

Læs også: Fuld forelskelse i Møs steamy nye video til ‘Don’t Leave’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af