Top Tracks: Her er ugens syv bedste nye sange

Ugen har budt på masser af ny musik – stort og småt, dansk og udenlandsk. Vi giver dig et overblik over de bedste nye numre her.
Top Tracks: Her er ugens syv bedste nye sange
Beth Ditto.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. (Sandy) Alex G ‘Proud’

Alex G har af (indtil videre) uforklarlige årsager ændret sit kunstnernavn til (Sandy) Alex G, men det lider hans vidtspændende rockkundskaber naturligvis ikke under. Vi kårede country-singlen ‘Bobby’ til Top Track tidligere på året, og Alex fortsætter den gode stime på den Elliott Smith-klingende ‘Proud’. Albummet ‘Rocket’ er ude den 19. maj.


Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Fouli feat. Bel ‘Mon Poto’

Afropoppen har for alvor gjort sit indtog på den danske hiphopscene, og en lang række rappere kaster sig – med mere og mindre succes – over de varme toner. Fouli lykkes i stor stil på singlen ‘Mon Poto’, når han kombinerer opvæksten i Albertslund med familiens ophav i Marokko. Fætteren Bel synger det super stærke omkvæd på fransk.


Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Future Islands ‘Time On Her Side’

Future Islands genopfinder ikke sig selv på ‘The Far Field’, men det er der bestemt heller ikke nogen grund til. Baltimore-trioen laver medrivende og synthet poprock som ingen andre, og Samuel Herrings rørende, kærlige og let melankolske tanker til en tidligere flamme på ‘Time On Her Side’ er bare lige i øjet.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Beth Ditto ‘Fire’

Ja, så gjorde en af de sejeste stemmer fra 00’ernes rockscene lige comeback. Og vi mener ‘stemme’ helt bogstaveligt, for Beth Ditto kan synge røven ud af bukserne som få andre. ‘Fire’ er forløber for soloalbummet ‘Fake Sugar’, der udkommer den 16. juni.


Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Benal ‘Babelfisk’

Én ting er Alberts altid opfindsomme, men stadig slående produktioner, noget andet er Benjamin Havs ord: Her lyder det som om, at han nærmest vrider følelserne ud af den våde, klamme klud, som et (tidligere) kæresteforhold nogle gange kan være.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Frank Ocean feat. Jay Z & Tyler The Creator ‘Biking’

Melankolsk klaver – tjek.
Et utal af Jay Z’s patenterede ‘Uh!’ – tjek.
Solvarm akustisk guitar – tjek.
Frank Ocean på sin syngende rapstil – tjek.
En tilbagelænet Tyler The Creator – tjek.

Yep, ‘Biking’ (der havde premiere via blonded RADIO) er et Top Track.


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Ginla ‘Come Down’

Hektisk, men smukt – et sted mellem pop og rock. The Fader rammer ikke helt forbi, når de sammenligner Ginlas ‘Come Down’ med Radiohead. Singlen stammer fra Toronto-duoens kommende debut-ep, der udkommer senere i april.

Følg Soundvenues Top Tracks-playliste via Spotify HER.

Læs også: Seks helt nye album du skal høre i dag

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af