NorthSide om Frank Oceans amerikanske aflysninger: »Det kommer ikke til at vedrøre vores show«

NorthSide om Frank Oceans amerikanske aflysninger: »Det kommer ikke til at vedrøre vores show«
Frank Ocean.

Inden for en lille uge har Frank Ocean aflyst to kommende festivalkoncerter – først på Sasquatch! den 26. maj og i går Hangout Festival den 19. maj. Begge steder formidles der, at det skyldes forsinkelser i Frank Oceans produktion, som er ude af sangerens hænder.

De to festivaler er i USA, og det burde måske ikke påvirke danskere så meget, hvis ikke det var fordi, at Frank Ocean er programsat til at spille på NorthSide den 9. juni til en af årets allermest ventede koncerter på dansk jord.

Nogle går måske med en frygt for, at stimen fortsætter, men i en officiel udtalelse meddeler NorthSide, at koncerten i Aarhus ikke er i fare.

NorthSide: »Vi er blevet orienteret af Frank Oceans agent, at det kun er de nu aflyste shows som er berørt, og at det ikke kommer til at vedrøre vores show på NorthSide. Vi er i daglig kontakt med Frank Oceans production manager, og vi er i fuld gang med forberedelserne til et show som tegner til at blive meget spektakulært«.

Efter de to aflysninger ser Frank Oceans koncertkalender nu således ud:

2/6 – Primavera, Barcelona
9/6 – NorthSide, Danmark
10/6 – Parklife, Manchester
14/7 – Lovebox, London
22/7 – FYF Festival, Los Angeles
28/7 – Panorama Festival, New York
30/7 – WayHome, Ontario
10/8 – Way Out West, Gøteborg
11/8 – Flow Festival, Helsinki

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af