Video: Emil Stabil afslører sine yndlingsrim: »2 Chainz er kongen af punchlinerap«

På næste lørdag indtager han Roskilde Festival, og måske kan du høre det nyskrevne rim, han afslører i denne udgave af ‘Mine vigtigste rim’.

I Emil Stabils verden er hiphop underholdning, og hvis »det er underholdende, så fungerer det«, som han siger i dette seneste afsnit af videoserien ‘Mine vigtigste rim’.

Underholdende bliver det med al sandsynlighed også, når den danske rapper indtager Arena-teltet i næste weekend, når han skal forsøge at få Roskilde Festival i festhumør klokken 14 med uhøjtidelige hits som ‘Er det en fugl’, ‘Allerede is’ og ‘Swimmingpool’.

Én af de rappere, der fungerer for Emil Stabil, er 2 Chainz, som han fremhæver som manden bag et af de sjoveste rim, han elsker.

»Han er ultimativt den bedste punchlinerapper, der overhovedet eksisterer. Sådan er det bare. Der er ikke noget at diskuterer«, siger Emil Stabil. »Han kan lave sjove punchlines, han kan lave seriøse punchlines, han kan lave alt«.

Og det er ikke dårligt, bare fordi rimskemaet ikke er komplekst, hvis man spørger Emil Stabil.

»Det er jeg fuldstændig uenig i. Hvis jeg skal have det hyggelig, vil jeg hellere lytte til det end til noget gammelt Tech N9ne«.

Læs også: Standard-hiphoppodcast: Er bølgen af ‘dum rap’ med Lil Yachty og Emil Stabil virkelig så dum?

Se også Orgi-E leverer og forklare sine vigtigste rim:

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af