Af flere omgange har sladderen om et nyt Arctic Monkeys-album domineret rygtebørsen. Men nu er der endelig kommet hold i rygterne: Arctic Monkeys er i gang med indspilningerne til deres sjette album.
Nyheden kommer direkte fra bassist Nick O’Malley, der blev interviewet til motorcykel-magasinet ‘For the Ride’.
I interviewet udtaler han, at han og resten af den britiske rockgruppe begyndte indspilningerne til det kommende album tidligere på måneden, og de derfor er klar til at udgive albummet til næste år: »Hvis det ikke er (ude til næste år, red.), har vi problemer«.
Det kommende album bliver Arctic Monkeys’ første studiealbum siden 2013’s ‘AM’.
Læs interview med Alex Turner: Rockstjernen er ikke død