Bruno Mars har et forslag til Super Bowls halvlegsshow i 2019: »Outkast, T.I, Gucci Mane, Lil Jon, Jeezy, Jermaine Dupri«

Årets Super Bowl blev afholdt i Minneapolis, Minnesota, mens halvlegsshowet blev leveret af en musiker fra Memphis, Tennessee i form af Justin Timberlake, der som forventet lavede et visuelt imponerende, stort produceret show. Bruno Mars mener dog, at halvlegsshowet skal fokusere på lokale kunstnere, når Super Bowl til næste år bliver afholdt i Atlanta, Georgia.

Bruno Mars foreslår på Twitter, at næste års halvlegsshow skal være en hyldest til Atlantas spraglende hiphopscene – som mulige kunstnere foreslår han »Outkast, T.I, Gucci Mane, Lil Jon, Jeezy, Jermaine Dupri bare for at nævne nogle få« og kalder sin idé for »den bedste fest nogensinde set på tv«.

Lidt kækt foreslår han endvidere, at arrangørerne skal hyre ham som kurator for begivenheden, men uanset hvad ønsker han bare at se det ske:

Læs også: Se Justin Timberlakes storladne Super Bowl-optræden – inkl. virtuel Prince-duet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af