Her er syv helt nye album, du skal høre i dag

Hver fredag guider vi til ugens vigtigste udgivelser – denne gang med bl.a. Sivas, J. Cole, A Perfect Circle og Noah Carter.
Her er syv helt nye album, du skal høre i dag
J. Cole. (Foto: Nicholas Hunt/Getty Images)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Sivas ‘Ultra’

Siden 2013-ep’en ‘d.a.u.d.a.’ har Sivas sat tonen for dansk hiphop – måske mere end nogen anden rapper. Hans stil er så definerende for resten af scenen, at han end ikke behøvede at udgive noget album i 2017 for stadig at tiltrække sig masser af opmærksomhed. Nu er han dog endelig tilbage med efterfølgeren til den fremragende 2016-udgivelse ‘Familie før para’. Singlerne ‘Colombiana’ feat. Gilli og ‘Sidste timer’ har imponeret, så forventningerne er høje.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Christian Hjelm ‘Uskolet magi’

Siden den tidligere Figurines-sanger gik solo, har han charmeret sig ind på danskerne med sine i nogles ører kitschede, men også ganske skarpe Kim Larsen-klingende popsange. Sangene ‘Dødvande’ og ‘Sjældne syner’ har dog peget i en lidt anden retning med nogle nytilkomne psykedeliske elementer.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


3. J. Cole ‘KOD’

Der har været meget stille omkring J. Cole siden udgivelsen af ‘4 Your Eyez Only’. Ganske få fans har allerede hørt sangene til et eksklusivt event i mandags, og deltagere har sagt, at de nye sange har været mere trappede beats end typisk, samt at J. Cole har eksperimenteret yderligere med flows. Hør selv efter og døm, om de har haft ret.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. A Perfect Circle ‘Eat the Elephant’

Tilbage i 2004 udkom ‘eMOTIVe’, det tredje album fra supergruppen A Perfect Circle med Tools Maynard James Keenan i front. Sidenhen har vi ikke fået nogen nye udgivelser fra gruppen ud over nogle live-, remix- og opsamlingsalbum til at dulme ventetiden. Selv om albummets artwork er grimt som bare pokker og ‘Eat the Elephant’ er en noget fjollet albumtitel, så er der god grund til at snuse til, hvad den NorthSide-aktuelle kvintet mon byder os på deres første studiealbum i 14 år.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Sting & Shaggy ’44/876′

Forestil dig lige at være Sting. Du var medlem af The Police, en af sin tids største og mest indflydelsesrige new wave-grupper. Du sælger konstant masser af billetter til dine koncerter. Du er faktisk så rig og succesfuld, at du kan udgive lige, hvad du vil, uden at tænke over om andre også er interesseret i at høre det. Så i 2010 genindspiller du dine gamle sange med et symfoniorkester, i 2013 laver du et album med sømandsviser, og i 2018 laver du et reggae-album med Shaggy. Ja, ham med ‘It Wasn’t Me’ og ‘Angel’, ham du ikke har hørt noget fra siden årtusindskiftet. For hvorfor ikke?

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Ashley Monroe ‘Sparrow’

Countrymusikken er øjensynligt midt i en renæssance for tiden med kunstnere som Sturgill Simpson, Chris Stapleton, Kacey Musgraves, Maren Morris og Jason Isbell i spidsen. En af de mere oversete af tidens countrystjerner er Ashley Monroe, der just har udgivet sit fjerde album, der muligvis kan blive hendes store gennembrud set i lyset af tidens opsving i genren.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.


7. Noah Carter ‘2nd Demo’

I mandags udkom Noah Carters anden udgivelse, ‘2nd Demo’, helt uden varsel. Jens Ole McCoy har endnu engang produceret alle tracks, og i denne omgang dyrker makkerparret mere rendyrket de narkotiske natteballader.

Hør mere om albummet i den nye Ekstra-udgave af Standard – Soundvenues hiphop-podcast.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Hør albummet via Spotify HER eller Apple Music HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af