Se Kanye og T.I. snakke om Trump-bromance under indspilningen af ‘Ye vs. the People’

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er kun få dage siden, Kanye Wests website udelukkende var hjemsted for sangen ‘Lift Yourself’ – den med den smukke tekst, der går »Poopy-di scoop / Scoop-diddy-whoop«. Nu er den sang ude på streamingtjenesterne, og i stedet er indholdet på Kanyes website nu en video, der går bag kulisserne på hans anden nylige single, ‘Ye vs. the People’ (videoen er lagt ind foroven, du skal bare trykke for afspilning).

I starten af videoen ser vi Kanye sidde sammen med blandt andre T.I. og fortælle om sin måde at motivere sig selv: »Jeg får al denne energi: Positiv energi, negativ energi, fra folk, der er enige, og folk, der er uenige. Det sliber diamanten, der er vores vibe, vores bevidsthed og måden vi tænker«.

Kanye snakker endvidere om, hvorfor han tager en Make America Great Again-kasket på og kalder det »en kamp for ligestilling – jeg kan også have den kasket på«. Han siger, at »halvdelen af det, Trump gør, det er jeg ikke enig i«, hvortil T.I. spørger, hvilken halvdel, Kanye rent faktisk er enig i. Kanye svarer, at det er »at gøre det, ingen troede du kunne gøre – at gøre det umulige – er noget af det mest inspirerende for mig«.

Videoen afslutter med, at vi ser klip, hvor Kanye og T.I. indspiller deres vers fra ‘Ye v.s the People’.

Læs også: Questlove fra The Roots optrådte iført ‘Kanye doesn’t care about black people’-t-shirt

Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med