Chance the Rapper trækker nyhed om nyt album denne uge tilbage – men forsikrer om, han har været i studiet

Chance the Rapper trækker nyhed om nyt album denne uge tilbage – men forsikrer om, han har været i studiet
Chance the Rapper. (Foto: Kevin Winter/Getty Images.)

Det tegnede ellers lige så godt. I går landede nyheden om, at Chance the Rapper i et interview med Chicago Tribune havde udtalt, han ville udgive et nyt album denne uge. Men nu har Chicago-rapperen serveret en spand frisk, koldt vand, hans fanbase roligt kan slå i blodet. Chance udgiver nemlig alligevel ikke et album denne uge.

Ifølge Chicago Tribune havde Chance udtalt, han ville slippe et nyt album i tide til Special Olympics 50 års jubilæumskoncert, som han selv agerer hovednavn for nu på lørdag. Der har desværre været tale om en misforståelse.

»Sorry, intet album denne uge«, skrev Chance via Twitter, da nyheden om det nye album fik både sociale og musikorienterede medier til at koge over. Han forsikrer dog om, at han har været i studiet, så forhåbentlig vi alligevel snart kan glæde os over nye toner fra ham – efter eget udsagn (som han altså ikke har trukket tilbage) skulle der i hvert fald være samarbejder med både Kanye West og Childish Gambino på vej.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af