I kølvandet på udgivelsen af sit femte soloalbum ’Scorpion’ lagde Drake forleden vejen forbi BBC 1Xtra hos Charlie Sloth. Her smed Drake (eller »den største rapper på planeten« ifølge Charlie Sloth) en heftig, lille freestyle til programmets faste segment ’Fire in the Booth’.
Freestylen blev i weekenden lagt ud på Youtube, så vi nu kan se Drake levere en række velskrevne linjer over et papkrus med prosecco. En ganske veloplagt optræden, hvis man da kan abstrahere fra Sloths vanvittigt ivrige, skingre udråb og evindelige bombe-lydeffekter.
Drake kommer mestendels omkring sin egen status og fedhed, men prikker tilsyneladende også lidt til beef’en med Pusha-T og Kanye West: »The only skeletons here are the ones from the nights I raised hell / make sure the staff are paid well / Make them think twice ’bout the stories that they tell / no one knows when the plan is hatchin’ / I’ma make them walk on eggshells / tiptoe, niggas better know«.
Læs også: ‘Scorpion’-cast i Standard #28: Daddy Drake prøver at blive voksen