Her er 10 koncerter, du skal opleve i oktober

Oktober er simpelthen proppet med stærke koncerttilbud. Vi har udvalgt ti, du skal tjekke ud. Og det er altså foruden navne som Bon Iver, Kurt Vile, Connan Mockasin, Beach House og Jon Hopkins, der alle er udsolgte.
Her er 10 koncerter, du skal opleve i oktober
Kacey Musgraves. (Foto: Christopher Polk/Getty Images)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

YBN
2. oktober, Pumpehuset

Young Boss Niggaz, forkortet som YBN, er et herligt uortodokst hiphopkollektiv, der har samlet sig gennem noget så lidt hiphoppet som onlinegaming på Xbox. De unge drenge skabte sig hurtigt en online følgerskare ved at freestylerappe, når de streamede deres gaming, og nu er trioen YBN Nahmir, YBN Almighty Joe og YBN Cordae, der sammen udgav ‘YBN: The Mixtape’ i sidste uge, klar til at springe ud af skærmen og ind på alverdens scener.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mitski
5. oktober, Lille Vega

En af de seneste års mest interessante udforskere af poprockens væsen, Mitski, tager sit særdeles stærke album ‘Be the Cowboy’ med sig på turné, hvor hun endnu en gang gæster Vega-bygningen. Sidste år var den japansk/amerikanske artist forbi Ideal Bar.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sophie
14. oktober, Lille Vega

Det er et noget mere ekspressivt indslag, der her venter Lille Vega i form af skotske Sophie. I sommers udgav hun sit fantastiske debutalbum ‘Oil Of Every Pearl’s Un-Insides’, der hopper op og ned mellem det voldsomme og det sårbare, og som ender som et »smukt, melankolsk, voldsomt og dragende album«.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kacey Musgraves
15. oktober, Store Vega

Kacey Musgraves er 30 år gammel og syv album inde i sin foreløbige diskografi. Alligevel føles hun som et helt friskt blad på poppens lange grene. Med sit velskårede countrypop-album ‘Golden Hour’ har den Nashville-fødte sangskriver i år virkelig markeret sig mærkbart.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jada
18.-20. oktober, danmarksturné

Mens vi venter (meget) spændt på Jadas næste udspil, kan man jo passende opleve hende live i mellemtiden. En disciplin, hun jo i øvrigt brillerede i på sommerens Roskilde Festival. Jada lægger vejen forbi landets tre største stader, Odense, Aarhus og København (og i dén rækkefølge), og hvem ved; hvis heldet er med os, får vi måske nyt fra Jadas popskat at øve os på inden da.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Flux Festival
25. oktober, Flux Festival, Aarhus

Undergrundsfestivalen Flux er for sjette år i træk klar med en pose potente unge mennesker. I år kan man blandt andre opleve norske Varnrable, som udgav sin første sang ‘On/Off’ på pladeselskabet Escho tidligere på måneden, Soho Rezanejad, som skød kalenderåret i gang med sit fremragende debutalbum ‘Six Archetypes’, og Erika de Casier, som sidste år blev tildelt Soundvenues Fremtidspris. Tidligere har navne som Lower, Communions, Yung, Værket, Gents og Marching Church lagt vejen forbi den aarhusianske festival.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mark Kozelek
25. oktober, Bremen Teater

Mark Kozelek er en nærmest overproduktiv herre disse år. Sidste år udgav han mellem fire og fem timers nyt materiale, under eget navn og i Sun Kill Moon-regi. I år er den mutte singer/songwriter nærmest gået i stå, og har kun udgivet sit eget halvanden time lange selvbetitlede album, ‘Mark Kozelek’. Medmindre man har luret på diverse setlister fra hans foregående shows, er det derfor også noget uklart, hvad man kan forvente denne aften i Bremen Teater.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Marissa Nadler
27. oktober, Loppen

Uden for trænger efteråret sig på, og mørket er for alvor ved at lægge sig over os som et fugtigt tæppe. Men midt i blæsten og sin egen banden ad faldende temperaturer, må man også huske på, at efterårets mørke som vanligt åbner op for musikkens mere melankolske kamre. Og Loppen er ingen undtagelse, når Marissa Nadler den 27. oktober folder sine dystre guitarballader ud over den frie stad. På fredag udkommer den amerkanske singer/songwriters 13. studiealbum, ‘For My Crimes’.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ibeyi
30. oktober, Hotel Cecil

Det er bemærkelses- og beundringsværdigt, hvor mange forskellige genreelementer Ibeyi-duoen, der består af de franske tvillinger Lisa-Kaindé og Naomi Diaz, formår at fylde sin musikalske wok med, uden hele herligheden flyder over. Men det lykkes langt hed ad vejen – både på deres mørke, selvbetitlede debutalbum, som behandlede tvillingernes afdøde far og søster, og på den lysere efterfølger fra sidste år, ‘Ash’. Det er første gang, Ibeyi spiller i Danmark.


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

nothing,nowhere.
30. oktober, Ideal Bar

Nothing,Nowhere. er gået fra at være emorocksanger, der lejlighedsvis rapper sin lyrik, til faktisk at betro sig til rap som udtryksform. Det står ikke mindst klart på hans andet album ‘Ruiner’, der udkom i foråret, hvor Nothing,Nowhere. succesfuldt smelter emo og hiphop sammen til originale popperler. Også i Nothing.Nowhere.’s tilfælde er det hans danke jomfrutur, der står for døren, når han den 30. oktober gæster Ideal Bar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af