17 sange på 50 minutter: Mitski spildte ikke et sekund på Ideal Bar

Mitski er et mysterium på en scene. Til tider kraftfuld, andre gange sært distanceret.

Det var også tilfældet torsdag aften på Ideal Bar, hvor den japansk-amerikanske sangerinde indtog scenen uden at ytre et ord til det hujende publikum. Hun var kommet for at spille sine sange, ikke så meget andet.

Settet var bygget op omkring sidste års perle ’Puberty 2’, en rocket elegi fra randzonen mellem ungdom og voksenliv. Det er et album, der problemfrit blander det rå og upolerede med det følsomme – noget, Mitski kun til dels havde held med at overføre til live-format.

For nok demonstrerede hun til fulde spændvidden i sin vokal, men hendes indlevelse på scenen fulgte sjældent trop. Ofte stirrede hun tomt ud i luften, og havde det ikke været for en enkelt højlydt koncertgænger, havde hun knap ænset publikum.

Hun prioriterede fra start den rå indierock over det intime drama. Efter hun havde lagt fra land med en potent udgave af ’Dan the Dancer’ med fuld smæk på egen bas, kom højdepunkterne dryssende ind midtvejs i settet: Det højtravende omkvæd i ’Your Best American Girl’ gav anledning til sporadisk fællessang, mens ’Townie’ fra ’Bury Me at Makeout Creek’ for alvor satte fut i Ideal Bar.

Mitski spildte ikke et sekund. Hele 17 sange blev tyret afsted på 50 minutter, og det opskruede tempo betød, at man dårligt havde tid til at fordybe sig i hendes konfliktfyldte univers.

Da hun mod enden af koncerten smed sit to mand høje backingband på fyraften og skiftede bas ud med guitar, foldede hun dog hele sit talent ud. ’A Burning Hill’ blev leveret med stor inderlighed, inden hun skreg sig ud af skallen med en krasbørstig enmandsudgave af ’Class of 2013’ fra albummet ’Retired from Sad, New Career in Business’.

»Mom, am I still young? Can I dream for a few months more?«, sang hun til slut. Heller ikke på scenen virker det til, at Mitski er færdigudviklet, men der er ingen tvivl om, at potentialet er kolossalt.