Diddy er for første gang i mange år slået af tronen, og i 2018 er det Jay-Z, der topper Forbes’ liste over hiphoppens mest indtjenende artister.
Det sker takket være massiv turnévirksomhed – både solo og med Beyoncé. Diddy er dog at finde på andenpladsen, og selv om han ikke er vildt aktiv i musik, tjener han stadig knaster på at sælge vodka, tequila og vand. På tredjepladsen ligger Kendrick Lamar, som kan takke sin intense turnévirksomhed for de 58 millioner dollars.
Listen tæller fra de seneste 12 måneder og er sammensat ud fra indtjeninger via turnéer, streaming- og pladesalg og merchandise samt alle de øvrige forretninger, kunstnerne måtte have kørende på sidelinjen.
Takket være investeringer i diverse virksomheder og start-ups er Nas pludselig kommet med på listen, hvor man også finder navne som Drake, Future, Kanye, Migos og så Pitbill, som på forunderlig vis indtager en ottendeplads.
Verdens bedst tjenende hiphop-artister – 2018
1. Jay-Z – 76,5 millioner dollars
2. Diddy – 64 millioner dollars
3. Kendrick Lamar – 58 millioner dollars
4. Drake – 47 millioner dollars
5. J. Cole – 35,5 millioner dollars
6. Dr. Dre – 35 millioner dollars (uafgjort med Nas)
7. Nas – 35 millioner dollars (uafgjort med Dr. Dre)
8. Pitbull – 32 millioner dollars
9. Future – 30 millioner dollars
10. Kanye West – 27,5 millioner dollars
11. DJ Khaled – 27 millioner dollars
12. Migos – 24,5 millioner dollars
13. Eminem – 23 millioner dollars
14. Chance the Rapper – 21,5 millioner dollars
15. Travis Scott – 21 millioner dollars