Hvis du har hørt om Gzuz, så er det nok enten fordi du kan lide tysk gangsta-rap, eller fordi du faldt over den virale ‘Was Hast Du Gedacht’-video, der tidligere i år fandt vej helt frem til den amerikanske side Worldstarhiphop.
Dén video inkarnerer, hvad der gør Gzuz fascinerende (eller frastødende, afhængigt af hvem du spørger). For tyskeren laver nok den mest voldsomme og hårdkogte råbe-rap siden Waka Flocka Flame, og det image, han præsenterer i sine videoer, er nærmest en karikatur af gangsta-liv. Der er kamphunde, våben, stoffer, blod, vold og en rapper, der ligner han er et splitsekund fra at splitte dit kranie åbent. På et tidspunkt smadrer Gzuz en flaske i hovedet på sig selv og bløder ud over hele sit ansigt.
Nu kommer Gzuz altså til Danmark og giver 26. april koncert i Pumpehuset.
Tyskeren er dog ikke kun en splatter-rapper, der laver meme-agtige videoer. Han er faktisk en af de største tyske rappere overhovedet og en del af Hamburg-crewet 187 Strassenbande, der nok er den mest dominernede tyske hiphopformation lige nu. Her på sitet har vi faktisk endda lavet en hel podcast om Gzuz og tysk rap, hvor Pede B blandt andet forklarer, hvorfor de her tyske rappere er så fascinerende.
Gzuz (DE)
26. april
Pumpehuset
Billetpris: 220 kr.
Læs også: Pede B anbefaler: Her er fem tracks der viser, hvor flersidig tysk rap er lige nu