NorthSide får besøg af Khalid – otte nye navne på plakaten

NorthSide får besøg af Khalid – otte nye navne på plakaten
Khalid.

I oktober afslørede NorthSide de første navne til 2019 med blandt andet Bon Iver og Major Lazer, og nu er festivalen så klar med deres anden musikpakke.

Dagens annonceringer:
Khalid – 6. juni
Foals – 6. juni
Alice in Chains – 6. juni
Tove Lo – 6. juni
L.O.C. – 7. juni
Suspekt – 8. juni
Jada – 7. juni
Jonah Blacksmith – 8. juni

Dagens afsløringer består af otte navne – fire fra udlandet og fire fra Danmark. Værd at bemærke er det, at alle fire af dagens internationale bookinger spiller på NorthSides første dag, nemlig torsdag den 6. juni.

Khalid har haft stor succes med sine ungdommelige r’n’b-sange, og han har i år spillet to særdeles velbesøgte koncerter i Danmark på henholdsvis Tap1 og Roskilde Festivals Arena-scene. Amerikaneren rider stadig højt på sangene fra sidste års debutalbum ‘American Teen’, men han har i år også udgivet ep’en Suncity’ samt medvirket som gæst på diverse hits.

Foals kommer til Danmark for første gang siden 2016, og ud over det britiske rockband er der også svensk pop fra Tove Lo, amerikansk grunge fra Alice in Chains og dansk hiphop fra sværvægterne Suspekt og L.O.C. – næste års optræden bliver endda L.O.C.’s første koncert på NorthSide.

NorthSide 2019 foregår 6.-8. juni – stadig i Ådalen ved Aarhus.

Læs også: NorthSide afslører Bon Iver og Major Lazer – seks navne kickstarter næste års program

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af