Kanye West skulle have udgivet albummet ‘Yandhi’ i september sidste år, men 2018 sluttede uden ny musik fra rapperen, der i stedet udskød albummet først én, så to gange.
Nu rapporterer TMZ, at West arbejder på et nyt album i Miami med blandt andre Migos, Lil Wayne, Timbaland, 2 Chainz, Tee Grizzley og YNW Melly. Om det fortsat er ‘Yandhi’, der arbejdes på, vides endnu ikke, men sidste år bekræftede Migos, at de ville medvirke på albummet, så meget kunne tyde på, at der er tale om en fortsættelse.
Albummet bliver angiveligt indspillet i det 14 millioner dollars dyre hus, Kanye har købt til Kim Kardashian i South Beach, Miami. Parret kommer eftersigende til at fordele deres tid mellem Miami og Los Angeles for fremtiden, mens de venter på barn nummer fire.
Læs også: Kan man elske musikkens største klaphat efter 2018?