Ariana Grandes ‘7 Rings’ er hendes mest hiphoporienterede sang til dato. Faktisk har der været en del snak om, at omkvædet læner sig ret meget op af 2 Chainz’ trap-klassiker ‘Spend It’.
Så derfor er det ret pudsigt, at sangerinden nu har udgivet et remix af sin single med netop 2 Chainz som gæst. Det virker altså som om, Ariana Grande anerkender en vis indflydelse fra trap-musikken og dens gode gamle hyggeonkel. Coveret til remixet er endda et pink trap-hus – en cadeau til 2 Chainz’ ikoniske hus i Atlanta.
‘7 Rings’ er Ariana Grandes tredje singleudgivelse fra albummet ‘Thank U, Next’, der udkommer fredag i næste uge. Udgivelsen kommer kun en håndfuld måneder efter det stærke ‘Sweetener’, der udkom i august 2018. Hun gæster Danmark til oktober, hvor hun spiller i Royal Arena.
Læs også: Ariana Grande forsøger at fikse sin ’lille kulgrill’-tatovering – ender med ny japansk fail