Den her var uventet! Manden bag hits som ‘Trap Queen’, ‘679’ og ‘My Way’ kommer til Danmark og spiller to koncerter på Store Vega i København og Voxhalll i Aarhus den 23. og 24. april.
Okay, det havde måske været federe at se den enøjede autotune-rapper Fetty Wap i 2015, hvor han dominerede hitlisterne. For de seneste år har han vel egentlig kun gjort sig bemærket ved at gæste 6ix9ine-sangen ‘Keke’.
Men alligevel: Prøv at sætte ‘Trap Queen’ på og se, om du ikke glæder dig bare en lille smule til at opleve den live. Det er en af de seneste års helt store hiphop-kærlighedssange, og en af den slags numre, man nærmest ikke kan blive træt af.
Og faktisk har store dele af Fetty Waps selvbetitlede debutalbum samme euforiske energi som hans signatursang. Så selv om han måske ikke er den samme store stjerne, som han var for et par år siden, har rapperen i hvert fald en stærk samling sange at trække på.
Billetsalget starter 22. februar kl. 12.00.
Fetty Wap (US)
23. april
Store Vega
Billetpris: 345 kr.
24. april
Voxhall
Billetpris: 345 kr.
Læs også: Alle elsker Sosa: Syv rappere, der er musikalske børn af Chief Keef