Tivoli har afsløret årets Fredagsrock-program, og som sædvanligt byder koncertrækken på en lang række danske artister krydret med en lille håndfuld internationale stjerner.
Dagens største afsløring er uden tvivl Lauryn Hill, som sidste år kunne fejre 20-års jubilæum for mesterværket ’The Miseducation of Lauryn Hill’, der dagen i dag stadig er det eneste album i den amerikanske rappers diskografi. I anledning af jubilæet har Hill været på en omfattende turné, som i slutningen af 2018 bragte hende til København, og til august er der altså nyt besøg.
Fredagsrock strækker sig over i alt 24 fredage, og programmets andre internationale indslag består af Jason Derulo, Tom Jones og så Thomas Dybdahl, der optræder samme aften som When Saints Go Machine – her vil begge kunstnere være ledsaget af Tivoli Copenhagen Phil.
Hertil er der selvfølgelig koncerter fra en lang række af Danmarks største navne, og blandt andre Mø, Suspekt, Medina, D-A-D, The Minds of 99 og Gnags står klar til at betræde scenen på egen hånd, mens der vanen tro også er aftener med flere artister på programmet. For eksempel er Den Gale Pose og TopGunn på samme aften, mens også Infernal og Ude af Kontrol er blevet sat sammen.
The Minds of 99 åbner årets Fredagsrock 12. april, mens Citybois og Hugo Helmig har fået æren af at lukke koncertrækken ned 20. september.
I sidste uge offentliggjorde Tivoli også programmet til Lillefredag, som byder på koncerter med unge danske kunstnere 22 torsdage i træk.
Fredagsrock 2019:
12/4 – The Minds of 99
19/4 – Joey Moe
26/4 – Den Gale Pose + TopGunn
3/5 – Barbara Moleko + Karl William
10/5 – Shaka Loveless + Wafande + Bikstok
17/5 – Phlake
24/5 – Suspekt
31/5 – Medina
7/6 – Morten
14/6 – Mads Langer
21/6 – D-A-D
28/6 – Tv-2
5/7 – Tom Jones
12/7 – Benal + Jada
19/7 – Tina Dickow
26/7 – Gnags
2/8 – Infernal + Ude Af Kontrol
9/8 – Ms. Lauryn Hill
16/8 – Jason Derulo
23/8 – Thomas Dybdahl + When Saints Go Machine + Tivoli Copenhagen Phil
30/8 – Mø
6/9 – Christopher + Maximilian
13/9 – Kato + Djämes Braun
20/9 – Citybois + Hugo Helmig
Læs også: Tivoli afslører årets fulde program til Lillefredag – bl.a. Jamaika, Coco O. og Elias Boussnina