Hvorfor spillede TopGunn lige præcis dén sang akustisk i Royal Arena?
KONCERT. »Den her koncert bliver fandeme speciel, det kan jeg love jer«, sagde TopGunn til publikum i Royal Arena. Med et bagkatalog fyldt med hits og gæsteoptrædener fra blandt andre Gobs og Fouli var der gode forudsætninger for en aften med store øjeblikke.
Men de lod vente på sig. De første fire-fem sange gled nærmest ubemærket forbi. TopGunn rappede stort set hvert eneste ord, men leveringen var så ensartet, at sangene manglede følelsesmæssige udsving.
Der var hverken meget at hente i stemmen eller i sceneshowet, og selvom han flere gange bad produktionen tænde lyset, så han kunne se publikum, var kontakten til salen begrænset. Først med ‘Bump’ begyndte Royal Arena at røre på sig.
På ‘Bump’ og ‘No Skrubs’ gav henholdsvis Lamin og Medinas båndede vokaler et kærkomment afbræk fra TopGunns udtryk, men det var ikke nok til for alvor at løfte koncerten ud af sin træghed.
Der var dog lyspunkter. På ‘6 liter’ sang hele arenaen med så insisterende, at publikum nærmest selv holdt sangen på sporet, da TopGunn ramte omkvædet en anelse skævt. Han delte også salen op, så de to sider kunne synge på skift, og pludselig virkede Royal Arena som det naturlige hjem for ham.
Gobs dukkede op, og de to byttede vers undervejs, mens Benjamin Havs forudindspillede FaceTime-opkald på storskærmen til ‘Nik & Jay’ var et overraskende morsomt indslag. Det var den slags uforudsigelighed, koncerten havde brug for mere af.
I stedet fyldte TopGunn store dele af sættet med numre fra ‘Hej far’, hans nye, mere poppede og tilbagelænede album, hvor akustisk guitar og afdæmpede trommer erstatter noget af den energiske festlyd, mange forbinder med ham.
‘Hvad sker der med dig?’ lød som en discountudgave af Post Malones ‘Circles’, bare uden den vokal, der kan løfte materialet ud over det ordinære. I Royal Arena blev den nye retning ikke hjulpet på vej af en levering, der kunne give de mere afdæmpede sange den nødvendige følelse.
Da TopGunn sent på aftenen sagde »jeg føler, jeg kan være tryg her«, lød det oprigtigt. Men det blev også en utilsigtet beskrivelse af koncerten: den føltes for tryg.
B-scenen bød på stort set samme opsætning som hovedscenen, og den akustiske version af ‘Man kan ikke stole på en pige med en lille røv’ tog energien ud af en sang, der burde have været en 808-tung klub-banger. »Det er en fed version, det her«, forsikrede TopGunn publikum, som om han selv var klar over, at den nedbarberede udgave krævede lidt overtalelse.
Først med ‘Tilbud’, ‘Dejlig’ og ‘Varm’ fik publikum endelig den fest, de var kommet efter. Men de sidste sange kunne ikke opveje en koncert, hvor TopGunn alt for ofte stod i vejen for sine egne hits.
Kort sagt:
TopGunn lovede en speciel aften, men leverede en alt for sikker koncert, hvor en håndfuld hits var det eneste, der for alvor løftede Royal Arena.
