Eminem angreb mere eller mindre alt og alle på sin seneste udgivelse. Surprise-albummet ‘Kamikaze’ fra 2018 var ikke bare en bredside mod dem, der havde kritiseret hans (pænt dårlige) 2017-album ‘Revival’, men mod al den hiphop, Marshall Mathers ikke kunne lide. Især de såkaldte mumble-rappere fik hårde ord med på vejen.
Men nu får de udskældte unge rappere støtte fra uventet side. Justin Bieber har nemlig meldt sig ind i debatten, her godt og vel otte måneder efter ‘Kamikaze’ udkom. Via sin Instagram Story har popstjernen nemlig postet et billede af ‘Kamikaze’-tracket ‘The Ringer’ (hvor Eminem blandt andet disser Lil Yachty) og givet det følgende ord med på vejen:
»Jeg kan lide Em’s flow, men jeg kan ikke lide, at han disser nye rappere… Jeg kan godt lide den nye generation af rap, han forstår den bare ikke«.
Nu er der sikkert mange, der vil gøre nar af popsangeren Justin Bieber for at vove at kritisere rap-legenden Eminem. Men måske har han alligevel en pointe i, at Eminem ikke er helt i sync med den nye hiphopgeneration. Men det helt store spørgsmål er selvfølgelig, om det her kommer til at få Marshall Mathers til at gå efter Bieber i sit næste store angreb på nutidens ungdom.
Justin Bieber posted on his IG story that he likes Eminem’s flow but doesn’t like the Eminem dissing to other new rappers. He just don’t understand it pic.twitter.com/SybXPgc9xp
— Justin Bieber (@justinbieberjio) 1. maj 2019
Læs også: Ordet ‘stan’ er blevet optaget i amerikansk ordbog
Lyt til podcast: Standard Ekstra: Eminem angriber alt og alle på ‘Kamikaze’