Artigeardit annoncerer dato for sit nye album ‘Idiot’ – hør sangene til releasekoncert

Artigeardit annoncerer dato for sit nye album ‘Idiot’ – hør sangene til releasekoncert
Artigeardit.

Artigeardit annoncerede i slutningen af sidste år, at han var på vej med sit andet album i 2020. Nu er der endelig kommet officiel information om, hvornår albummet, der har fået titlen ‘Idiot’, udkommer.

Det gør det fredag den 31. januar, og samme dag er det muligt at komme med til Artigeardits releasekoncert på Hotel Cecil, hvor han vil spille alle de nye sange live. Singlerne ’Lov mig 1 ting’ og ’Gothersgade’ vil være at finde på ‘Idiot’, men 24. januar får sangene også selskab af titelnummeret, hvor Karl William gæster.

Selv om Artigeardits album kommer to år efter debuten, ‘Vildedage’, har rapperen ikke ligget på den lade side i mellemtiden, for i 2019 udgav han ep’erne ‘2.0‘ og ‘3p’. Vi spår et stort 2020 for rapperen, som er klar til at træde op i dansk hiphops superliga.

Det nye album kan opleves rundt i landet, når Artigeardit tager på danmarksturné i marts, og for nyligt annoncerede rapperen sågar en ekstrakoncert i Store Vega den 8. april, efter hans første koncert samme sted blev udsolgt.

Billetsalget til releasekoncerten på Hotel Cecil starter den 21. januar klokken 10.00.

Artigeardit
31. januar
Hotel Cecil
Billetpris: Endnu ikke offentliggjort

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af