Lil Nas X lagde Grammy-uddelingen ned med ‘Old Town Road’-optræden – feat. bl.a. Diplo, Billy Ray Cyrus og Nas

Lil Nas X har lagt internettet ned efter den legesyge optræden, han gav til Grammy-uddelingen, hvor han kom igennem alle sine forskellige remixes af 2019’s kæmpehit ‘Old Town Road’. Det var en sejrsrunde med en ambitiøst roterende scene, der var opdelt med plads til forskellige gæster.

Først ser man Lil Nas X slappe af derhjemme og når ‘Old Town Road’ først går rigtigt i gang, smutter Lil Nas X ud af døren og ind til K-pop-boybandet, BTS, der har lavet remixet ‘Seoul Town Road’.

Derefter kommer den skinnende stjerne ind på en slimet, grøn og overraskende tom scene, hvor det nok var meningen, at Young Thug, der også har gæstet et remix, skulle have været. Heldigvis er der to andre prominente gæster på næste scene, en lyserød stald, nemlig en skriggul, banjospillende Diplo og jodle-drengen fra Walmart, Mason Ramsay, der fyrer den af på mikrofonen.

Så kommer den sortklædte cowboy ind med en brand new guitar, og det er selvfølgelig Billy Ray Cyrus, der får hele salen til at koge over på sit vers. Nu skulle man tro, at stjerneparaden var færdig, men Lil Nas X har et sidste es i ærmet: Musikken skifter til den dystre, Travis Scott-inspirerede single ‘Rodeo’, og her kommer ingen ringere end Nas op på scenen og giver sit vers.

Lil Nas X kommer selv og spiller trumpet på nummeret, og ‘Rodeo’ giver showet et kitsch-klimaks, man ikke kan undgå at trække på smilebåndet af. Lil Nas X vandt desuden to Grammys i løbet af natten, nemlig for bedste musikvideo og bedste pop duo/gruppe-præstation. Se alle vinderne HER.

Årets Grammy-uddeling fandt sted søndag aften, og bød på optrædener fra blandt andre Billie EilishAriana Grande, Lizzo, Tyler, The Creator og en stort anlagt Nipsey Hussle-hyldest. Få det fulde overblik HER.

Fejl: Argumentet 'posts' er ikke sendt med