Nipsey Hussle tribute feat Ava DuVernay, Meek Mill, Roddy Ricch, YG, Kirk Franklin, DJ Khaled, John Legend & Eritrean Fashion & Culture #Grammys pic.twitter.com/trK46tubR2
— Reese Waters (@reesewaters) January 27, 2020
Årets Grammy-uddeling hyldede på passende vis afdøde Nipsey Hussle, der i år modtog to posthume statuetter (hans første nogensinde) og desuden var fokuspunktet i en stort anlagt tribute-optræden.
John Legend, YG, Meek Mill, Roddy Ricch, DJ Khaled og Kirk Franklin stod for den stærke hyldest, da de spillede DJ Khaled-sangen ‘Higher’ (der har Hussle og Legend som features) og for hvilken DJ Khaled senere på aften modtog en Grammy.
Optrædenen bød både på et gospelkor, DJ Khaleds karakteristiske udråb samt sjælefuld sang af John Legend. Men højdepunkterne var nok rap-passagerne, hvor Meek Mill, Roddy Ricch og vennen YG, der næsten missede showet på grund af en anholdelse, rappede om sorgen ved Nipseys død.
Foruden sin feature på ‘Higher’ modtog Nipsey Hussle også en Grammy for bedste rap-optræden for nummeret ‘Racks in the Middle’ feat. Roddy Ricch og Hit-Boy. Se alle årets vindere HER.
Nipsey Hussle blev skudt i marts 2019, og Vestkysten mistede dermed en af sine største lokalhelte. Rapperen var især kendt for at gøre tingene uafhængigt og lokalt. Han udgav sin musik selv, og investerede sine penge i nærområdet. Dén tilgang til musikken blev endelig belønnet i 2018, da rapperen efter massevis af mixtapes endelig fik udgivet sit store debutalbum ‘Victory Lap’.
Det album endte med at blive nomineret til en Grammy, og det stadfæstede Nipsey Hussles status som en af vestkystens vigtigste hiphopartister, og som et forbillede for, hvordan man kan bygge en musikkarriere på sine egne præmisser.
Årets Grammy-uddeling bød desuden på optrædener fra blandt andre Billie Eilish, Ariana Grande, Lizzo, Lil Nas X og Tyler, The Creator. Få det fulde overblik HER.