SERIE. Nipsey Hussle var altid en rapper fra en anden tid. Han insisterede på vestkystens klassiske gangstarap-lyd, kultiverede en lokal fanbase og lignede endda en ny version af gode gamle Snoop Dogg. Han kastede sig aldrig ud i vilde autotune-eksperimenter, sensitiv emorap eller mumble-rap, bare fordi det var populært lige det år. I stedet holdt han sig til det han kendte: Los Angeles’ gader, byens musikalske tradition og det liv, han levede der.
Det var ikke så meget fordi han svømmede mod strømmen. Ærlig talt tror jeg slet ikke, han ænsede den. Det var mere som om Nipsey Hussle sejlede i sin egen sø og havde det helt fint med det.
På den måde er der noget grundlæggende lokalt ved Ermias Joseph Asghedom, som han hed. Som om han aldrig købte præmissen om, at internettet og globaliseringen har gjort afstandene mindre, alting mere sammenflettet og så videre. Ikke her: Nipsey Hussles univers var det, det altid har været. Vestkysten og Los Angeles. Eller: Crenshaw-kvarteret og Slauson Avenue for at være helt præcis.
Rapperens musik lyder tilsvarende lokal og personlig. Vi er på gadeplan i Crenshaw, hvor vores hovedperson prøver at kæmpe sig op og samtidig opfordrer menneskerne omkring ham til at gøre det samme. ‘Victory Lap’ er kulminationen af den kamp. Det var hans første rigtige studiealbum efter 13 år i undergrunden.
Lidt over et år efter udgivelsen blev Nipsey Hussle dræbt, og det gør selvfølgelig ‘Victory Lap’ til en ambivalent sejrsrunde. Men albummets kernebudskab er netop ikke, at man skal hvile på sine laurbær. I stedet skal man altid kæmpe videre. Derfor er ‘Victory Lap’ om noget endnu vigtigere efter Nipseys tragiske død – og det fortjener at blive placeret øverst i vestkystens klassiker-kanon.
Hvordan blev det til?
Det her album er svaret på det retoriske spørgsmål, Nipsey Hussle stiller på Kendrick Lamar-samarbejdet ’Dedication’: »How long should I stay dedicated? How long until opportunity meet preparation?«
For efter mange år, hvor vestkystrapperen havde knoklet dedikeret i undergrunden og på Los Angeles’ lokale hiphopscene, var ’Victory Lap’ momentet, det hele ledte henimod. Det første album efter 13 år med mixtapes og selvudgivne sange, og det eneste studiealbum, Nipsey Hussle nogensinde nåede at udgive, før han blev dræbt tidligere i år.
I næsten halvandet årti udgav den hårdtarbejdende rapper en stribe af mixtapes og sange, der langsomt opbyggede hans ry og aldrig afveg fra den klassiske lyd, han var vokset op i. Nipsey Hussle blev en lokalthelt – også fordi han investerede sine indtjeninger i lokalmiljøet, både gennem sine egne butikker (som tøjbutikken Marathon), men også gennem en række initiativer, som da han reddede en lokal rulleskøjtebane fra konkurs.
På den måde er ’Victory Lap’ kronen på rapperens livsværk. Men også en tragisk fortælling om en kunstner, der jo egentlig havde klaret den, men som alligevel blev skudt, netop fordi han insisterede på at blive i det lokalmiljø, han var vokset op i, og som hans musik skildrede.
Hvordan lyder det?
Nipsey Hussle stak ikke af fra sit kvarter, da han kom til penge. Han blev og forsøgte at gøre det til et bedre sted. Det var måske derfor, han endte med at blive dræbt foran sin egen butik på Slauson Avenue i Los Angeles. Men det var også derfor, hans musik lød så unik. Han kanaliserede lyden af L.A., og på ’Victory Lap’ fik han skabt den foreløbig sidste store vestkyst-klassiker.
For Nipsey Hussles fortælling og musikalske udtryk er frem for alt en lokalhistorie. Det er de lokale gadehjørner, Los Angeles-stemning og vestkystsolskin. Men det er også bare lyden af arbejde. Sange som ’Hussle & Motivate’ og ’Grinding All My Life’ er benhårde sange om at knokle, ikke give op og kæmpe videre. Det er musik, man nok kun kan lave, når man har arbejdet næsten halvandet årti, før man udgav sit første ægte album.
Samtidig er albummet også præget af, at nogle af de største navne på hiphopscenen kommer forbi og giver deres respekt. Vestkystens anden store lokalhelt lige nu, YG, dukker op på ratchet music-bangeren ’Last Time I Checc’d’, den store Compton-stjerne Kendrick Lamar glider helt ind i et Los Angeles-mode på ’Dedication’, og det helt store hiphop-entreprenørforbillede Diddy kommer forbi på den g-funk-lænende ’Young Nigga’.
De gæsteoptrædener kombineret med Nipseys overlegne og selvsikre flow gør, at det her album virkelig føles som en sejrsrunde. Men de mange sange om at kæmpe sig frem og derefter investere lokalt gør samtidig, at ‘Victory Lap’ føles fremadsynet og fælleskabsorienteret på en måde, som gangstarap-album sjældent gør det. Vi får gangstarappens selvsikkerhed og attitude, men tilsat en god dosis bæredygtig økonomisk tænkning og disciplineret moralsk livsførelse.
Derfor blev Nipsey Hussle jo også set som mere end en lokal rapper – han var en samlingspunkt for hele sit kvarter, og sangene på ‘Victory Lap’ viser præcis hvorfor.
Hvad har det betydet?
Nipsey Hussles eftermæle er, at han beviste, at man kan gøre det på den gammeldags måde. Med hårdt arbejde, lokal støtte og dedikation til sit håndværk. Han er hiphoppens version af den der ene lokale, familieejede butik, der holder stand, selv når de store kæder rykker ind og truer med at presse den ud. Los Angeles-rapperen fandt altid en måde at klare sig på – selv hvis det betød, at han måtte finde på helt nye salgsmetoder, som da han solgte sit mixtape ’Crenshaw’ for 100 dollar stykket.
Nipsey Hussle inkarnerede ikke bare den her selvstændige entreprenørvirksomhed gennem sit eget liv. Hans musik opfordrede eksplicit menneskerne, der lyttede – og især dem i hans lokalmiljø – til at tage deres liv i egne hænder og arbejde sig op. Det er en ny, opdateret version af den amerikanske drøm, der skildres her, hvor det ikke længere er nok med én fiks idé, men hvor man slider i årevis for at nå frem.
Altså, på ’Victory Lap’ er der (udover talrige sange der hylder hårdt arbejde) en hel sang, der bare handler om, at man skal prøve at blive millionær, mens man er ung (’Million While You Young’). Mens alverdens andre rappere hyldede hedonisme, narkoforbrug, indifferens og alt mulig andet, prædikede Nipsey i stedet lokalstolthed, stolthed over eget arbejde og uafhængighed.
Det lyder måske som om, hele albummet er én stor prædiken, og sådan er det jo heller ikke. Her er masser af sange om at være bedre end alle andre (’Rap Niggas’) eller om at være byens hårdeste (’Keyz 2 the City 2’). Vi er jo trods alt stadig på vestkysten, og vi er stadig dybt inde i byens gangstarap-tradition.
Men deri ligger måske den anden vigtige lektion fra ‘Victory Lap’: Man kan sagtens skabe en vigtig og stor karriere ud af klassiske dyder. Vestkystens gangstarap vil aldrig dø, så længe der er nogen, der laver album som det her.
Læs også: Oversete hiphopklassikere #18: Chief Keef skaber et perfekt konceptalbum om kærligheden (2017)
Læs alle artiklerne i serien om Oversete Hiphopklassikere HER.