Tyler, The Creator var selv med til at gøre sin store Grammy-aften endnu mere speciel. Ikke nok med, at han vandt sin første Grammy for årets bedste rap album med ‘Igor’, havde han også taget soulsangeren Charlie Wilson og den ikoniske hiphop og r’n’b-gruppe, Boyz II Men, med til sin optræden ved showet.
Gæsterne fungerede som et stjerne-kor til gigahittet ‘Earfquake’, der lokker folk ind i Tyler, The Creators skæve Igor-univers med de lækre, flerstemmige toner. Hvis man ikke kendte til Tyler, The Creator, blev man formentlig overrasket, da han gik over i den aggressive ‘New Magic Wand’, hvor han blev ledsaget af en masse dansere i matchende Igor-kostumer. Tyler blev en form for oprørsleder med sin egen klon-hær, der skabte ravage i det forstadskvarter, der blev stukket ild til på scenen.
Det er et modigt valg, at tage et af karrierens hårdeste tracks og blaste det ud i de amerikanske hjem, men det vidner også om Tyler, The Creators kompromisløse tilgang til sin egen musik, så selvfølgelig lå det i kortene, at han ville bruge den enorme scene til at udfolde sin egen provokerende vision.
Showet spiller på spændet mellem det bløde og behagelige i ‘Earfquake’ og det skarpe og kantede i ‘New Magic Wand’, og det fungerer virkelig godt uden at blive karikeret. Man kan håbe på, at det når samme intensitet, når Tyler, the Creator gæster Roskilde Festival til sommer.
Årets Grammy-uddeling bød desuden på optrædener fra blandt andre Billie Eilish, Ariana Grande, Lizzo, Lil Nas X og en stort anlagt Nipsey Hussle-hyldest. Få det fulde overblik HER.
.@tylerthecreator caused a literal earthquake with his seismic #GRAMMYs performance pic.twitter.com/dQY9vcSwTP
— MTV NEWS (@MTVNEWS) January 27, 2020
.@tylerthecreator DROP. ? MIC DROP. ? #GRAMMYs pic.twitter.com/CFxlFKcLJi
— Recording Academy / GRAMMYs (@RecordingAcad) January 27, 2020