Lige så sikkert som dagen efter tirsdag hedder onsdag, er det efterhånden, at Liam og Noel Gallagher vil svine hinanden, hver gang muligheden byder sig. Denne gang er der beef om en reunion-tour for deres ikoniske Manchester-band Oasis.
Hvis man skal dømme ud fra mudderkastningen på Twitter, er der desværre ikke meget, der tyder på, at vi får en genforening at se lige foreløbigt. Bandet er ifølge Liam Gallaghers tweet blevet tilbudt 100 millioner pund, hvilket svarer til 884 millioner kroner, for at tage på en reunion-tour, men han påstår, at Noel er for »grådig« til at takke ja:
We’ve been offered 100 million pounds for a tour still not enough for the greedy soul oh well stay young LG
— Liam Gallagher (@liamgallagher) February 3, 2020
Liam tegner desuden et ironisk billede af Noel som for rig og succesfuld til overhovedet at overveje en reunion, mens han selv er desperat efter pengene og usuccesfuld. »Come on, I ved (bedre, red.)«, slutter han.
Wahey we’re getting back together Noel Gallagher being minted and rich as fuck he’s doing it for nothing me being a desperate cunt and have fuck all else going for himself I’m doing it for the cash c’mon you know LG x
— Liam Gallagher (@liamgallagher) February 3, 2020
Det er dog kun den ene side af sagen: Hvis man spørger brormand Noel Gallagher, ligger der nemlig andre og mere kyniske motiver bag Liams kritik – nemlig selvpromovering i forbindelse med hans turné, som førte Liam forbi Forum i går, hvor han skabte euforisk feststemning, og Tinderbox til sommer – mens han også afviser, at et sådant tilbud overhovedet skulle være blevet fremsat.
To whoever might be arsed:
I am not aware of any offer from anybody for any amount of money to reform the legendary Mancunian Rock’n’Roll group Oasis.
I am fully aware though that someone has a single to promote so that’s maybe where the confusion lies.— Noel Gallagher (@NoelGallagher) February 4, 2020
Liam Gallagher har længe presset på for en genforening, mens Noel holder fast i sit band The High Flying Birds. Sidste år udtalte sidstnævnte i en klumme for Wired, at hvis fans gerne vil høre gamle Oasis-sange, så »bliver de spillet af en fed mand i en anorak og shorts et eller andet sted« og tilføjede »jeg har intet ønske om at blive involveret i Oasis igen«.