Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – afrotrap, Jpegmafia og masser af dansk hiphop

Ugen har budt på masser af ny musik – stort og småt. Vi giver dig et overblik over de bedste nye numre her.
Top Tracks: Hør ugens 10 bedste nye sange – afrotrap, Jpegmafia og masser af dansk hiphop
Gio, Artigeardit og Jimilian.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Trey & Zay ‘Daramy’

Med denne pulserende afrotrap-banger kaster vestegns-duoen Trey & Zay kærlighed over deres ven, FCK-spilleren Mohamed Daramy. Der er så meget knald på beatet, at der nærmest er noget grime over det – og det er umuligt at sidde stille til.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Bathsheba ‘Blind’

Benjamin Hav fra Benal gik solo tidligere i år, og nu hører vi endelig, hvordan duoens anden halvdel, Magnus Albert Wanscher, lyder uden for en Benal-kontekst. Han har nemlig produceret debutsinglen fra danske Bathsheba. Wanscher har skænket hende et umådeligt lækkert stykke electropop, hvor de komplekse lydbilleder elegant giver hendes stemme ekstra karakter.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Purity Ring ‘Stardew’

De futuristiske synthtoner på ‘Stardew’ lyder som noget fra en helt anden dimension, men der er ganske paradoksalt en vidunderligt smittende ro over de højtragende toner. Det er førstesinglen fra duoens kommende album, ‘Womb’, der udkommer 4. april.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Artigeardit, Jimilian & Gio ‘Typisk mig’

Artigeardit har lige udgivet et nyt album for under en måned siden, men han har tilsyneladende ingen pauseknap. I samarbejde med Jimilian og Gio har han kreeret dette på én gang selvudstillende og festlige weekendtrack. Helt klart noget, du skal overveje at sætte på, hvis du styrer soundtracket til et dansegulv.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. BishBusch ‘Du ved, det eneste om dig, jeg ved’

Den tidligere Franske Piger-forsanger Søren Buschmann Friis har nu udgivet sin anden single under navnet BishBusch – denne ømme, poetiske guitarballade har en aura af nervøsitet over sig, der gør den abstrakte lyrik dybt fascinerende. Vi glæder os til at udforske Buschmanns musikalske univers yderligere, når hans debutalbum udkommer 6. marts.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Ecstasy in Order ‘Logic State’

Den pumpede lyd på Ecstasy in Orders nyeste udspil er ulig noget, de har begået før. Et hårdført technobeat er drivkraften, mens en atmosfærisk guitar og en smertefuld vokal skaber en gennemtrængende fornemmelse af angst. Vi glæder os til at høre mere fra danskerne på albummet ‘XIO2’, der udkommer 13. marts – hvor elektronisk musik efter sigende skulle være en endnu større del af deres lyd end tidligere.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. The 1975 ‘The Birthday Party’

Den skrøbelige tekst til ‘The Birthday Party’ handler om forsanger Matty Healys kamp med stoffer – og hvordan han i dag forsøger at holde sig væk fra dem, omend det kan være svært. Sangen vil være at finde på gruppens kommende album, ‘Notes on a Conditional Form’, der udkommer 24. april.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Young Juu ‘Kender ham godt’

Aarhus-rapperen Young Juu er allerede slået igennem som medlem af crewet Iswaal, men med ‘Kender ham godt’ har han startet en solokarriere. Med et køligt, melodisk flow og et gyngende, lettere psykedelisk beat, viser han, at han sagtens kan på egen hånd, og med det stærke »mm-mm«-ad-lib i omkvædet har sangen utvivlsomt hitpotentiale.

 

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Ivan $ito feat. Joshua Rose ‘Sola’

Den dansk-chilenske hiphopkunstner Ivan $ito synger på spansk, og han har været i spillet noget tid – man kunne blandt andet opleve ham til Rosegolds Roskilde-koncert sidste år. Nu er han dog klar til et nyt kapitel i karrieren, og under sit nye alias har han netop udgivet to sange på sin Soundcloud – hver især med en feature fra et Rosegold-medlem. Vores favorit er den bløde ‘Sola’, hvor Joshua Roses blide vokal kigger forbi til et vers.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Jpegmafia ‘Bald!’

Jpegmafias eksperimentelle hiphop startede med at være hård og industriel, men ‘Bald!’ bruger luftige synthesizers, håndklap-samples og neosoul-kanaliserende fraseringer. Der er som altid gang i rigtig meget på én gang, hvilket med sikkerhed vil skabe et smukt kaos, når han gæster Loppen til marts.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af