Frikendt: Katy Perry skal ikke betale 18 millioner kroner til kristen rapper alligevel

Frikendt: Katy Perry skal ikke betale 18 millioner kroner til kristen rapper alligevel
Katy Perry. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

Sidste år blev Katy Perry (og hendes producer Dr. Luke) dømt til at betale næsten tre millioner dollars (over 18 millioner kroner) til den kristne rapper Flame. Årsagen var, at det i retten blev dømt, at Perry-hittet ‘Dark Horse’ lød lige lovlig meget som rapperens ‘Joyful Noise’.

Dén dom ankede popstjernen og hendes producer, og nu har deres appel fået medhold. De kan altså få lov til at beholde de tre millioner dollars.

Ifølge Pitchfork brugte dommer Christina Snyder analyse fra musikvidenskabsekspert Todd Decker og besluttede altså, at den del af ‘Joyful Noise’, som efter sigende skulle være blevet kopieret i ‘Dark Horse’, ikke var unik nok til sådan at tage patent på.

Sagen kommer i kølvandet på flere lignende søgsmål. Siden en dom fastslog, at ‘Blurred Lines’ af Pharrell, T.I. og Robin Thicke var en Marvin Gaye-kopi, har ingen kunnet vide sig sikker mod copyright-anklager. Udover Perry har folk som Lady Gaga og Lizzo modtaget søgsmål.

Men nu kan Katy Perry altså foreløbigt slappe lidt af og fokusere på at udgive ny musik, hvilket hun er i fuld gang med: Tidligere denne måned landede singlen ‘Never Worn White’, hvor sangeren afslørede, at hun er gravid.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af