Årets P3 Guld løber af stablen 28. marts i Musikkens Hus i Aalborg, og de nominerede bliver løbende annonceret på sociale medier.
I denne uge har vi fået afsløret de tre kunstnere, der er i spil til P3 Talentet.
I dag er Tessa nemlig blevet annonceret som nomineret, og hun slutter sig til et felt bestående af Patina og Ganger, der blev annonceret tidligere på ugen.
Popbandet Patina vandt sidste års Karrierekanonen, mens Ganger i 2019 begik det skelsættende debutalbum ‘Mørk’, der tidligere i år resulterede i flere priser til Steppeulven.
Tessa er over det seneste år blevet det mest omtalte nye navn i dansk hiphop, og både hende og Ganger er på programmet til årets Roskilde Festival.
Vi mangler stadig de nominerede til hovedprisen, P3 Prisen, samt P3 Lytterhittet.
P3 Guld sendes live på DR1 og P3. Sidste års vindere var The Minds of 99 (P3 Prisen), Jada (P3 Talentet) og Phlake (P3 Lytterhittet).